Hallo Christian
Der Abend am Attersee mit Euch war sehr nett und amüsant und ich hoffe wir können das mal wiederholen .
Übrigens bin ich erstaunt wie viele schöne Bilder du gemalt hast .Da bekomme ich Lust auch wieder mal Aquarell zu malen. Das Talent hat Gabriel sicher von Dir !! Liebe Grüße an Deine Familie ! Auf
ein Wiedersehen freuen sich Anna und Hans
#2
Otto Holzapfel(Montag, 18 Februar 2019 17:09)
Kære Christian! Det er først nu at jeg ser denne homepage, og jeg gratulerer. Men hvad jeg blev mest berørt af, er de to digte, som du skrev in juni 1994 og i år 2000, nemlig (fra 2000) „Jeg havde en
lille veninde“. Da du oplevede bombarderingen af den Franske Skole var jeg kun 4 år gammel. Jeg gik endnu ikke i skole, måske ikke engang i børnehaven. Men jeg legede med dine tinsoldater (hvad jeg
ikke måtte – det var vel nok de indianere, som du selv støbte i en gipsform og endda solgte i legetøjsbutikken „Bamse“ på Enghavevej; men dagen med den Franske Skole boede vi endnu på Gamle
Kongevej), og når jeg hørte dig komme hjem fra skolen, styrtede jeg hen til døren og råbte „jeg har overhovedet ikke leget med dine soldater“. - Den 21. marts 1945 var det en meget anderledes
hjemkomst for dig, tværs igennem byen som var bombet flere steder: Shellhuset med Gestapos hovedkvarter, men ved en fejltagelse også den Franske Skole. Og Amicisvej, hvor i nr. 1 Karen Margrethe
Vilstrup, min gudmor, boede. Du har, fik jeg senere fortalt, aldrig sagt noget om hvad du oplevede den dag og hvad du havde set da du kom hjem fra skolen med stor forsinkelse. Og i telefonen fortalte
du mig at du faktisk ikke kunne huske noget om den dag fra ca. klokken 12 til om aftenen, da du endelig fandt hjem. I Sct. Petri-skolen hørte I braget af bombaderingen og så sirenerne. Og så blev I
sent ned i kælderen under kirken… Hvad var der bagefter? Du fortæller mig at du sagde, du kunne selv finde hjem (men du blev altid hentet af mor). Hvordan fandt du frem til Gamle Kongevej? … Dit digt
antyder noget meget intensivt, og jeg synes at det er udtrykt på en højst følsom måde. Mon det hjalp til at mildne minderne…? – Det andet digt er „København“ fra Juni 1994. Det kan jeg føle og høre
med dig: den gule Linie 10 på Enghavevej og ned ad Istedgade. Brandbilerne på vej ud. Et kik ud af vinduet i herreværelsehjørnet, nogen gange helt ind til Tivolis fyrværkeri lørdag aften.
Kludesamleren, jo, jeg kan høre ham. Og mælkevognens klokke i Dannevirkegade. Og rådhusklokkerne, som indledte radioavisen… Ja jeg ‚hører‘, når der stormer, stadigvæk træerne bruse som i Hornbæk. Jo,
det er langt væk, men det er der, selvom S-banestationen i dag ikke mere hedder „Enghavevej“, men „Carlsberg“, hvor de bygger en helt ny bydel… Tak for livliggørelsen af gode minder! Din lillebror
Otto.
lieber vati! herzlichen glückwunsch zum geburtstag und alles gute für die kommenden jahre! viel spaß mit deinen neuen internetseiten :-) dein jüngster sohn und provisorischer webmaster tom
Anna (Samstag, 27 Juli 2019 10:31)
Hallo Christian
Der Abend am Attersee mit Euch war sehr nett und amüsant und ich hoffe wir können das mal wiederholen .
Übrigens bin ich erstaunt wie viele schöne Bilder du gemalt hast .Da bekomme ich Lust auch wieder mal Aquarell zu malen. Das Talent hat Gabriel sicher von Dir !! Liebe Grüße an Deine Familie ! Auf ein Wiedersehen freuen sich Anna und Hans
Otto Holzapfel (Montag, 18 Februar 2019 17:09)
Kære Christian! Det er først nu at jeg ser denne homepage, og jeg gratulerer. Men hvad jeg blev mest berørt af, er de to digte, som du skrev in juni 1994 og i år 2000, nemlig (fra 2000) „Jeg havde en lille veninde“. Da du oplevede bombarderingen af den Franske Skole var jeg kun 4 år gammel. Jeg gik endnu ikke i skole, måske ikke engang i børnehaven. Men jeg legede med dine tinsoldater (hvad jeg ikke måtte – det var vel nok de indianere, som du selv støbte i en gipsform og endda solgte i legetøjsbutikken „Bamse“ på Enghavevej; men dagen med den Franske Skole boede vi endnu på Gamle Kongevej), og når jeg hørte dig komme hjem fra skolen, styrtede jeg hen til døren og råbte „jeg har overhovedet ikke leget med dine soldater“. - Den 21. marts 1945 var det en meget anderledes hjemkomst for dig, tværs igennem byen som var bombet flere steder: Shellhuset med Gestapos hovedkvarter, men ved en fejltagelse også den Franske Skole. Og Amicisvej, hvor i nr. 1 Karen Margrethe Vilstrup, min gudmor, boede. Du har, fik jeg senere fortalt, aldrig sagt noget om hvad du oplevede den dag og hvad du havde set da du kom hjem fra skolen med stor forsinkelse. Og i telefonen fortalte du mig at du faktisk ikke kunne huske noget om den dag fra ca. klokken 12 til om aftenen, da du endelig fandt hjem. I Sct. Petri-skolen hørte I braget af bombaderingen og så sirenerne. Og så blev I sent ned i kælderen under kirken… Hvad var der bagefter? Du fortæller mig at du sagde, du kunne selv finde hjem (men du blev altid hentet af mor). Hvordan fandt du frem til Gamle Kongevej? … Dit digt antyder noget meget intensivt, og jeg synes at det er udtrykt på en højst følsom måde. Mon det hjalp til at mildne minderne…? – Det andet digt er „København“ fra Juni 1994. Det kan jeg føle og høre med dig: den gule Linie 10 på Enghavevej og ned ad Istedgade. Brandbilerne på vej ud. Et kik ud af vinduet i herreværelsehjørnet, nogen gange helt ind til Tivolis fyrværkeri lørdag aften. Kludesamleren, jo, jeg kan høre ham. Og mælkevognens klokke i Dannevirkegade. Og rådhusklokkerne, som indledte radioavisen… Ja jeg ‚hører‘, når der stormer, stadigvæk træerne bruse som i Hornbæk. Jo, det er langt væk, men det er der, selvom S-banestationen i dag ikke mere hedder „Enghavevej“, men „Carlsberg“, hvor de bygger en helt ny bydel… Tak for livliggørelsen af gode minder! Din lillebror Otto.
G&GN-INSTITUT (Dienstag, 09 Februar 2016 01:40)
lieber vati! herzlichen glückwunsch zum geburtstag und alles gute für die kommenden jahre! viel spaß mit deinen neuen internetseiten :-) dein jüngster sohn und provisorischer webmaster tom